Vind/GWEC: Væksten vender tilbage i 2014




EURO Investor

2013 bliver det første år med et skrumpende vindmøllemarked nogensinde, men i 2014 vender væksten stærkt tilbage. Det er forudsigelsen fra vindmøllebranchens lobbyorganisation, GWEC, der også forudser fortsat vækst i årene 2015, 2016 og 2017.

- Vi ser nu et meget større fald i markedet i 2013 end vi forudså for et år siden, hovedsagligt på grund af et stort fald i USA, langsommere end ventet opsving i Kina og Indien, og lidt opbremsning i Europa, skriver GWEC i rapporten.

Mere konkret tror organisationen på, at der vil blive installeret vindmøller med en kapacitet på 39,6 gigawatt (GW) i 2013, et fald på knap 12 pct. i forhold til 2012's 44,8 GW.